
15
Pakninger
Med tiden vil pakningerne i lågerne blive slidte og bør, for at undgå løbsk forbrænding, ud-
skiftes efter behov. Brug Morsø pakningssæt
Bemærk: Normale sliddele er ikke omfattet af Morsøs udvidede garantiordning.
Vedligeholdelsessortiment (Reservedele, Glasrens, Maling, Pakningssæt m.m.) findes hos De-
res Morsø forhandler.
3.3 Rensning af ovn
Specielt på oversiden af den øverste røgledeplade og isoleringsmåtten over de to støbte røg-
ledeplader vil der, som følge af trækket i skorstenen og efter en fejning, komme et aske- og
sodlag. Asken vil have en isolerende virkning, hvilket kan fremskynde en gennembrænding af
røgledepladerne.
Under normal rensning kan isoleringsmåtten og røgledeplader tages ud af ovnen. Når disse er
fjernet, giver det adgang til rensning af røgkammeret over røgledepladerne.
Den øverste røgledeplade hviler på to beslag, der er monteret i siderne. Ved at løfte røglede-
pladen en smule, kan beslagene løftes og fjernes, og røgledepladen kan vippes ned og hvile
på de rustfri sekundærrør. Herfra kan den renses og støvsuges på oversiden.
Skal den øverste vermiculite røgledeplade ( 3 ) udskiftes, skal de 2 forreste sekundære rustfri
rør fjernes først. Disse fjernes ved at løsne de små rustfri skruer i beslaget, der er monteret i
enden af rørene. Herefter lægges sidestenene ned og den øverste vermiculite røgledeplade
kan tages ud af ovnen.
Røgledeplader rengøres inden genmonteringen, hvor man skal sikre sig, at disse bliver kor-
rekt monteret.
I dag skal skorstensfejeren, udover fejning af skorsten og rensning af røgrør, sørge for tøm-
ning af sod i ovnen. Antallet af fejninger/rensning af ovnen vurderes af skorstensfejeren efter
samråd med Dem.
Aske
Som tidligere beskrevet bør der være ca. 1 cm isolerende askelag i bunden af brandkam-
meret, for at opnå en høj forbrændingstemperatur. Når askelaget er for tykt, fejes asken ned i
askeskuffen.
Tøm skuffen før den er helt fyldt, så asken ikke isolerer omkring risten, da det kan fremskynde
en gennembrænding.
Asken må i de fleste tilfælde bortskaffes med dagrenovationen. Da der kan ligge gløder
gemt i askeskuffen i flere døgn, kan det være nødvendigt at opbevare asken i en beholder af
ubrændbart materiale, inden asken hældes i affaldssækken.
Aske fra en brændeovn kan ikke gavne haven som gødning.
Commenti su questo manuale